Virksomhedsstrukturer: Alt du har brug for at vide
Der findes forskellige virksomhedsstrukturer som juridiske enheder kan vælge mellem, og det kan være forvirrende når man skal sætte sig ind i hvilken type er egnet til ens egen virksomhed. I denne artikel vil vi komme i dybden med de forskellige strukturer, og forklare hvilke forskellige typer der er tilgængelige. Vi vil også se nærmere på fordele og ulemper for hver type, så at du kan foretage dig en beslutning baseret på tilstrækkelig viden når det gælder hvilken struktur der passer bedst til din virksomhed.
Hvad er en virksomhedsstruktur?
En virksomhedsstruktur er måden hvorpå virksomheden er organiseret, og det kan have en stor indflydelse på den daglige drift af virksomheden. Virksomhedsstrukturen afgør hvordan hierarkiet i virksomheden er skruet sammen, hvordan beslutninger bliver taget, og hvordan overskud bliver fordelt. Der er forskellige typer virksomhedsstrukturer, og hver type har sine egne fordele og ulemper.
En typisk virksomhedsstruktur består af forskellige afdelinger der alle sammen bidrager til virksomhedens overordnede mission. De mest normale afdelinger i virksomheder inkluderer Økonomi, Markedsføring, Human Resources og IT. Disse afdelinger repræsenterer de største afdelinger man finder i børsnoterede virksomheder. Men man finder som regel også mindre udgaver af disse afdelinger i selvstændige virksomheder. De fleste virksomheder har en Direktør, og en Bestyrelse, som normalt består af direktørerne af hver afdeling, såvel som et par yderligere direktører.
Forskellige typer virksomhedsstrukturer
Når du skal vælge virksomhedsstrukturen for din virksomhed, er det vigtigt at overveje størrelsen om omfanget af din virksomhed. Du bør også overveje hvor meget risiko du er villig at tage, og hvor meget kontrol du ønsker over virksomheden. Typen af virksomhedsstrukturen du vælger vil have en stor indflydelse på måden din virksomhed bliver drevet, så det er vigtigt at du drager en god beslutning.
1. Funktionel Struktur
Ved hjælp af en funktionel struktur, er virksomheder i stand til bedre at kommunikere og foretage beslutninger. Et eksempel ville være en IT afdeling og afdelingen for Bogholderiet; hver afdeling har deres egne mål de skal udføre for at sikre virksomheden success, men de har også et overlap i forbindelse med at håndtere begge områder korrekt. Denne type af delt viden og arbejdsbyrde hjælper dem til effektivt at kombinere de forskellige opgaver uden forvirring eller forsinkelser.
2. Divisionsstruktur
Denne type virksomhedsstruktur er designet til at samle lignende produkter eller tjenester i markedet, produktet eller kundegrupperne. Der oprettes divisioner for hver gruppe, som kan producere et matchende sæt materialer, der er skræddersyet til deres individuelle behov. Denne type ses almindeligvis i geografiske strukturer, hvor regioner leverer varer der passer specifikt til de lokale indbyggere der bor i området (eksempelvis lokalisering).
3. Matrixorganisation
Matrix strukturer kombinerer de divisionsstruktur og funktionsstrukturer. Denne type tillader decentrale beslutninger, større selvstændighed for hver enkelt ansat/afdeling i virksomheden, såvel som øget interaktion mellem afdelingerne, hvilket kan føre til øget produktivitet. Selvom de forskellige ledere skal arbejde mere omhyggeligt når de opretter en matrixstruktur, er det muligt ikke at pådrage sig for store omkostninger, eller løbe ind i konflikter mellem vertikale funktioner og horisontale produktlinjer.
4. Hybrid Struktur
Ligesom ved Matrixstrukturen, kombinerer en Hybrid Struktur både dele af den funktionelle struktur, såvel som divisionsstrukturen. En Hybrid Struktur opdeler aktiviteterne i afdelinger der enten er funktionelle eller divisionelle. Denne struktur er en gode måde til at maksimere brugen og delingen af ressourcer i forbindelse med hver funktion, mens den samtidig tillader at afdelinger kan specialisere sig. Denne type organisation er blevet benyttet af mange store virksomheder!
Hvad er niveauerne i virksomhedens organisatoriske struktur?
De fleste virksomheder har indført et hierarki i virksomheden der består af to niveauer. Det første omfatter bestyrelsen, eller direktionen der vælges af selskabets aktionærer, som efterfølges af ledelsen.
Bestyrelsen består af to typer repræsentanter – interne bestyrelsesmedlemmer som f.eks. en administrerende direktør, finansdirektør eller en anden person der er involveret i virksomhedens daglige aktiviteter, samt eksterne bestyrelsesmedlemmer. En ekstern direktør eller repræsentant anses for at være uafhængig af selskabet. Sidst men ikke mindst er formanden, som teknisk set er selskabets leder, også kaldet bestyrelsesformanden, ansvarlig for at drive bestyrelsen smidigt og effektivt.
Bestyrelsens rolle er at føre tilsyn med selskabets ledelse og sikre, at aktionærernes interesser varetages.
Det andet niveau består derfor af ledelsen, som er direkte ansvarlig for virksomhedens daglige drift og rentabilitet. Dette omfatter den øverste leder; Chief Executive Officer (CEO); Chief Operations Officer (COO), som er ansvarlig for virksomhedens operationelle drift og giver feedback til CEO. Samt den såkaldte Chief Financial Officer (CFO). En CFO er ansvarlig for at gennemgå og analysere alle finansielle data, udarbejde budgetter, holde øje med omkostningerne og at rapportere om de finansielle resultater.
Administrerende Direktør (CEO)
Den administrerende direktør for en virksomhed er ansvarlig for at udføre beslutninger truffet af bestyrelsen, såvel som den daglige drift. De har endegyldig autoritet over alle aspekter af virksomheden, inklusive udvikling af strategi, såvel som den daglige styrelse af opgaver, såsom ansættelse af nye medarbejdere, eller at koordinere forsyningskilder med leverandører. CEO’en bliver ofte kaldt for direktøren i virksomheden.
Vicedirektør (COO)
En vicedirektør er hjernen bag virksomheden, og er ikke bleg for selv at tage fat på de daglige arbejdsopgaver. De kommer med feedback til Direktøren såsom vedrørende forbedringer, mens de håndterer den daglige drift. En COO tager sig af spørgsmål vedrørende markedsføring, salg, produktion og personale. Ofte bliver en COO også omtalt som virksomhedens vicedirektør.
Økonomidirektør (CFO)
En CFO er ansvarlig for at analysere og gennemgå finansielle data, rapportere om resultater til bestyrelsen (såvel som tilsynsorganer som Finansstyrelsen), samt at udarbejde budgetter der i sidste ende fører til profitable investeringer fra virksomhedens ledere. Derfor vil en økonomidirektør overvåge udgifterne og tage forbehold for eventuelle begrænsninger, mens der samtidig sikres integritet på tværs af alle afdelinger og aspekter. Ikke kun internt i virksomheden, men også eksternt.
Hvad er fordelene ved en virksomhedsstruktur?
Virksomhedens struktur er en vigtig del af enhver virksomhed. Den definerer ikke blot hierarkiet, men gør det også muligt at foretage lønregistrering og fastsætte lønklasser for hver enkelt stilling i din organisation. Virksomhedens aktiviteter og drift vil gøres lettere og mere effektive ved at opdele dem i forskellige afdelinger. På denne måde kan alle medarbejderne arbejde sammen uden friktion, og på den måde udføre deres opgaver effektivt uden at forårsage problemer for hinanden, eller spilde tid med uproduktive møder omkring ting der ikke betyder noget for en given afdeling.
En klar og objektiv organisationsstruktur informerer medarbejderne om hvordan de bedst kan udføre deres arbejde.
LEI koder i virksomhedsstrukturen
Det såkaldte Legal Entity Identifier Initiativ blev oprettet efter finanskrisen i 2008, i håb om at undgå lignende økonomiske chok af samme grad. For at skabe større gennemsigtighed på de Globale Finansielle Markeder, er LEI koden nu essentiel for juridiske enheder der opererer i nutidens finansielle system.
En virksomheds LEI registrering vil indeholde offentlig information der kan tilgås via en global database. Denne information er opdelt i to dele. Først er der informationen omkring virksomheden, som er tilgængelige med LEI kodens referencedata. Det drejer sig eksempelvis om en juridisk enheds officielle navn og registrerede adresse, hvilket betegnes som “Niveau 1” oplysninger. Dette giver et svar på spørgsmålet om “hvem er hvem”.
Ydermere indeholder LEI oplysningerne “Niveau 2” information, der besvarer spørgsmål om “hvem ejes af hvem”.
Som resultat deraf, er den såkaldte organisation Global Legal Entity Identifier Foundation (GLEIF) blevet oprettet for at tilbyde adgang til gratis data, der gør det muligt at forbinde virksomheder med hinanden på en global, åben og standardiseret måde ved hjælp af LEI der bygger på information af høj kvalitet.
Den indsamlede information er udgivet i det Globale LEI System og er derfor frit tilgængeligt for offentlige individer, såvel som andre deltagere i markedet. På dette stadie holder det Globale LEI System kun information om virksomheder der kan offentliggøres i overensstemmelse med de gældende retlige rammer.